Enkeltbilleder

Startside Nyheder Galleri kontakt Enkeltbilleder

Tilblivelsen af “Rumrod”

Billedet blev malet natten før en af drengenes konfirmation, Jeg havde en tom plads på vægges, og den skulle fyldes før festen. Et tomt lærred på 80 x 100 cm blev lagt på gulvet, svampe, pensler og blå, sort og hvid alkydmaling (cykellak) blev fundet frem. Musik på anlægget, et godt glas vin og så starter processen. Masser af hvidt iblandet lidt blåt påføres med stor pensel, skyer tones frem med klud og baggrunden er færdig. Malingen er valgt fordi den er hurtigtørrende. Efter en pause og et par slurke vin kom selve figuren. Sort, blåt og tonet med hvidt. Figuren stammer fra en skitse, som jeg lavede for  mange år siden, hvor jeg så en på alle måder kedelig science fiction-film. Men i en af scenerne svæver et træ med store rødder gennem rummet. Med en tuschpen og papir skitserede jeg en rumrod med en opbygning, der kunne ligne øjne og mund og med en struktur, der dels var en rod og dels murværk.

Enhver billedmager har vel lidt rod et eller andet sted

Jeg har altid været fascineret af de smukke svungne linjer som dannes af planter og ikke mindst deres rødder. Til højre et par eksempler på skitser til større billeder, der blev lavet med oliekridt på papir. Den næsten duachrome virkning blev en smule kedelig, men de er indgået i andre billeder som dele af et motiv, eller som understregning af motivet.

Fotomontage til en plakat for til

en koncert
Et af mine mange fotos af grenmønstre, der har været inspiration til ikke mindst tuschtegninger
Dette billede opstod egentlig på grund af en forespørgsel fra elev, der godt ville prøve kræfter med udtoninger og skygger i oliemaleri.. Til den teoretiske malede jeg dette “rodansigt” som eksempel til illustration af teorierne. Billedet blev malet med olie på et 80 x 100 cm lærred, fordi størrelsen ville give flere muligheder for “små” detaljer.
Ordet “rod”har i dagligsproget mange konnonationer. ud over den oplagte betydning. Ordet kan både bruges som skældsord og som betegnelse for “starten”på et eller andet. En slægt har rødder,, men man kan også lede efter “roden til alt ondt”. “Her har jeg rod” kan man sige om fx sit hjemsted, som også kan være “rodet”. Der er ingen grænser for “røddernes” opførsel selv om rygterne ikke altid har rod i virkeligheden.
Enkeltbilleder